1. |
Ephemeros
08:08
|
|||
Ja, vi tænder for kassen
Og sluger alverdens gift
For at udfylde en tomhed
For mangen en primal drift
Det skal ikke koste for meget
Det skal ikke koste for lidt
Bare sikre simpel tilfredshed
Så skal det nok holde trit
Svind ind til sort
Dybt i din nød
Et håb er gjort kort
Udsat af din død
Tæt er din port
Fælt er dit kød
Din ild er ledt bort
Iskold er din glød
Livligt neonskiltskær blænder
Med pillers fragile trøst
Fornøjelseskupler brænder
Af lystens skoldhede høst
Og fra skyskrabere til det nedrigste slum
Ulmer en urkraft, en hellig fordums ånd
Svind ind til sort
Dybt i din nød
Et håb er gjort kort
Udsat af din død
Tæt er din port
Fælt er dit kød
Din ild er ledt bort
Iskold er din glød
(Din glød!)
Tab af sang, dans og skønhed din vej
Ej en livsmelodi tilblevet for dig
Ledt fra hvert et tvetydigt praj
Bleg og lam som et usynligt jeg
Ephemeros ind i dit sind
Sov ind
Ephemeros ind i dit sind
Født Blind
|
||||
2. |
Afmagtskvad
01:31
|
|||
Begravet her
Ephemeros’ spil har ædt op min sjæl
Under jord, uden lys
Finder ej trøst i en nær eller fjern
Min ild var væk før den blev tændt
Og med ét var løfterne væk
Og alt hvad der ikke er blevet brændt, svinder ind til ingenting
Snart helt bort, som var det livet selv
Alt frugt som ej høstet blev, og alt det som ikke høstes vil
Udgør billedet af fiaskoens fjæs
Sortner mit indre liv til kul
|
||||
3. |
Intet Bliver
06:54
|
|||
Håbløs kapgang mellem tid og sted
Desperat vandring i evigt uvejr
Ensomhedens skarpslebne slagterkniv
Penetrerer min åndsbevidsthed
Fikseret i en strøm
Tid går, kød fordærver
Langsomt forrådner jeg
Endeløs vildmark af forsømmelige tanker
Intet exciterer, intet bliver
Intet er vedholdende
Intet er vedholdende
Et liv i konstant forvirring
Dybe tanker og så ligegyldighed
En bevidsthed i uoverensstemmelse
Med dens forcerede natur
Fikseret i denne strøm
Tid går, kød fordærver
Langsomt forrådner jeg
I evighedens vildmark af forsømmelige tanker
Intet exciterer og intet bliver
Intet bliver
En bevidsthed uden for dets forcerede natur
Intet bliver
Intet bliver
Intet bliver bedre
En bevidsthed uden for dets forcerede natur
Intet bliver
Intet bliver bedre
Intet bliver bedre
Intet bliver bedre
Intet bliver bedre
|
||||
4. |
Falske Vår
02:57
|
|||
Lad dem elske
Lad dem blomstre i falske vår
Medens jeg rådner væk
Lad dem elske
|
||||
5. |
Udryddelsesønsket
06:24
|
|||
Meningsløs stræben efter højere formål
Forsømmelse af vores naturlige udgangspunkt
Og når sandhedens moment losser os hårdt i vores fjæs
Rammer skuffelsen hårdere end et AMI
Vi er alle fin-stylede, tom-skallede marionetter
Styret af affektion og vores egen selvbevidsthed
Sygdomsbefængte og lidende med falske forestillinger
Og en inhærent rædsel over for vores egen død
Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder
End al meningsløs eksistens
Ephemeros, dø
Med al usået frø
Skarpt er dit bedrag
Skønt her ender din arv
Harmen vakt, dyb foragt
Ephemeros, jeg ser igennem dig
Ordet spredes, sandhed bredes
Og i en luende ring af stille destruktion, dør din konspiration
Vi er rådnende kød på affældige, smuldrende knogler
Fængslet i et ondsindet kunstigt følelsesmaskineri
Den dybeste mistrøstighed skjult bag falske latter
Med frelse søgt og høstet gennem klinisk kærlighed
Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder
End al meningsløs eksistens
Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder
(Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder)
Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder
(Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder)
Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder
Udslet alle, der lever og ånder!
Jeg ærer den dag, Ephemeros går itu
Alt jeg møder er brændstof til min gru
Befri os fra denne dystre drøm
Værens jord er begrænset
Som fængslet i en strøm
|
||||
6. |
Dissonans I
02:25
|
|||
Det er lyden af kniven mod flasken
Neglene mod tavlen
Spædbarnet der ulykkeligt græder
Alarmen, der skriger
Jeg slipper ikke
Støjen i mit sind
Modarbejder min krop
Erobrer mine tanker
Underminerer mit væsen
Indtil jeg finder den anden side
Indtil jeg giver slip på det som engang var
Indtil jeg lader alt dø og blive født igen
Vil jeg være fanget i bestandig dissonans
resonans i kohærens
resonans i kohærens
resonans i kohærens
resonans i kohærens
flygt fra mit sind
ud at mit sind
flygt.. flygt.. ud
ude af sind ude af sind
ud af sindet
ude er sindet
sindet er ude
sindsforvirring.. sind ...sindelag, sind... sindslidelse, sindssyge, sind… sindsoprør, sindsro?, sindstilstand, sindsformørkelse,… sind….
ude af sind
dø…
|
||||
7. |
Dissonans II
09:37
|
|||
8. |
||||
Intetsigende, følelsesdeserteret
Slavebundet af pinefuld monotoni
Længes efter en udvej eller et nødstop
Væk fra denne triste stagnation
Giv mig nuancer
Skønhed blandt masser af grå
Noget, der holder
Og bliver ved med at vokse
Opløft mig til nye verdener
Af æterisk eufori
Lad mit hjerte få travlt
Lad mig føle noget
Ressentiment, den oprindelige strid
Efterfulgt af altomsluttende mørke
Kom vanvid, ledte til min død
Og til uundgåelig genfødsel af min sjæl
Jeg rejser mig over verdenen
Oppe fra bjerget kigger jeg ned
Over det som moverer og ligger åbent
Glemt er al vånde, min port er åben
Jagten er begyndt og langtfra omme
Jeg drager mod et åbent felt
Vårens varme fører mig derhen
Et fordums væld skjult bag tæt urskov
Latent strømmende i sandhedsøgens sorg
Skønhed blandt masser af grå
Skønhed blandt kolossale masser af grå
Skønhed blandt masser af grå
Skønhed blandt kolossale masser af grå
Giv mig nuancer,
Skønhed blandt masser af grå
Noget, der holder
Og bliver ved med at vokse
Opløft mig til nye verdener
Af æterisk eufori
Lad mit hjerte få travlt
Lad mig føle noget
Mod den altfortærende tåge
Mod sorte skyer og øsregn
Mod bragende, buldrende torden
Mod orkaner af mægtig mørke
Mod kvælende monotoni
Mod Ephemeros’ åg og spind!
Tætte masser af bølgende blond blidhed
I smuk harmoni med den sødeste blomsterduft
Røde buer af fløjlsagtig blødhed
I komplet fredfyldthed med den skønneste hvidhed
Oplivende havblå krystaller, der inviterer og inciterer
Som drager mig nærmere til hendes varme omfavnelse
Og til kernen af en skrøbelig sjæl, der længes efter at leve som én
Vi vil mødes, svømme i et hav af uforgængelighed
Svømme side om side
Svømme tæt sammen
Nu og til evig tid
|
||||
9. |
Urskov
04:11
|
|||
Jeg stirrer ind i en støvet grå urskov
Som rejser en overflod af spørgsmål
Ihvorvel den intet svar giver
Og ingen løsning proponerer
Et fjendtligt gråt flimmer fæstner sig i mine øjne
Og svækker successivt min synsfunktion
En snylter, som flår mig indefra
Og suger al næring ud af mit sind
(Al næring ud af mit sind!)
Plageånd! Dæmonisk parasit!
Stymper! Ussel, nidsk kæltring!
‘’Ja, der’ kun grund til at stop’ det nu
For du har mødt din depression
Jeg er stemmerne i dit hovedet
Og jeg er pest i dit sind
Ja, du kan ligeså godt drop’ dét nu
Før du alligevel drukner
Det’ din tid til at hive stikket ud
I livets urskov, du brænder uden en lue!
Jo mere du redder dig selv,
Jo mere slår du dig selv ihjel
Du har før valgt flammens vej
Den førte dig lutter ind i Hel!
Jo mere du redder dig selv,
Jo mere slår du dig selv ihjel
Når lyset er nært er mørket nærmere!’’
Jeg ser en lysning hvor jeg mærker varmen
Er dette livsdrømmens ild?
Jeg går mod indbydende træer
Som suger mig dybere og dybere ind
Jeg hører et ekko, harmonisk og rent
Gode venners hjertelige latterbrøl
Jeg kigger mod solen, sælsom og uklar
Med et sart håb om ægte sjælefred og kærlighed
(Et håb om kærlighed!)
Men sandhedens vej, evigt grå
Ej godt eller ondt vil bestå
‘’Så der’ kun grund til at stop’ det nu
For du har mødt din depression
Ja, jeg er stemmerne i dit hovedet
Og jeg er pest i dit sind
Så du kan ligeså godt drop’ det nu
Før du alligevel drukner
Det’ din tid til at hive stikket ud
I livets urskov, du brænder uden en lue!
Jo mere du redder dig selv,
Jo mere slår du dig selv ihjel
Du har før valgt flammens vej
Den førte dig lutter ind i Hel!
Jo mere du redder dig selv,
Jo mere slår du dig selv ihjel
Når lyset er nært er mørket ti tusinde gange nærmere!’’
|
||||
10. |
Virvar
04:37
|
|||
[Gibberish]
|
Forstenet Copenhagen, Denmark
The Danish progressive rock and metal quintet FORSTENET combines various influences ranging from the progressive and psychedelic music of the 60s and 70s to funk and heavy metal in their uncompromising sound universe. With rock-solid dedication, energetic stage performance, and plenty of Hammond organ, FORSTENET creates a dynamic and atmospheric concert experience for their audience. ... more
Streaming and Download help
If you like Forstenet, you may also like:
Bandcamp Daily your guide to the world of Bandcamp